Prof Dr Ing. Konstantin Meyl

Her har vi opsummeret de grundlæggende udsagn for hi-fi-teknologi fra Meyls udvidede fysik fra hans publikationer. En kort diskussion af hans teori er givet nedenfor.

"Ud over de tværgående elektromagnetiske bølger ifølge Heinrich Hertz er der også langsgående udbredende bølger ifølge Tesla."

Denne antagelse er grundlæggende for forklaringen af mange fysiske og hørende fænomener i HiFi, fordi den langsgående bølge opfører sig anderledes, og der er ingen specielle måleapparater til denne type bølger. Men da Meyl kun klassificerer de langsgående bølger som biologisk relevante, er målinger af Hertzian (tværgående) bølger ikke bevis for biologisk relevant stråling. Så vi kan kun systematisk udlede denne type bølger. Måler vi kun et lavt strålingsniveau (tværbølge), betyder det ikke, at den biologisk relevante stråling er rigtig lav. Mobiltelefoner udsender for eksempel både en tværgående og en langsgående komponent. Det skyldes, at mobiltelefonernes antenner er for korte til, at bølgelængden kan udsendes. Man taler her om antenneeffektivitet. Den tværgående bølge og støj udstråles. Ifølge Meyl er støjen den langsgående komponent. Det er vigtigt at vide, at hver bølge omkring en antenne først er en ringhvirvel og en chokbølge og kun ruller af sted i den kendte tværbølge uden for nærfeltet.

"Kun den langsgående bølge er en energibølge."

Den langsgående elektromagnetiske bølge er ligesom lydbølgen en stødbølge. Dette danner alle feltlinjer mellem sender og modtager. Det betyder, at al energi kan overføres fra senderen til modtageren. Rent praktisk betyder det, at afstandsloven ikke gælder her og selv de mindste mængder energi kan føre til en biologisk/fysisk effekt. Vi opdager netop dette fænomen i massevis i medicin og bygningsbiologi. Grænseværdier sættes nu fundamentalt i tvivl inden for både kritisk bygningsbiologi og kritisk medicin.

"Højfrekvente langsgående bølger kan næppe afskærmes, fordi de tunnelerer."

Den specielle feltlinjegeometri fra sender til modtager (som to fra hinanden trukket kondensatorplader) gør det vanskeligt at afskærme den langsgående bølge. Dette kan testes med mobiltelefoner, som har en høj andel af langsgående bølger. Hvis du lægger en mobiltelefon i et Faraday-bur til mikrobølger, såsom en mikrobølgeovn, kan mobiltelefonen normalt stadig ringes op. Af denne grund er skjolde i hi-fi-systemer ikke altid det effektive våben mod de negative biologiske effekter af interferens fra enheder.

"Hver hvirvel i ledere (hvirvelstrøm) har også en hvirvel (potentiel hvirvel) i dielektrikumet. Der er en dualitet af hvirvlerne."

Nok den vigtigste opdagelse af prof. dr. K. Meyl for Vortex HiFi teknologiforskning er vortex. Prof. Dr. K. Meyl ser alle partikler som hvirvler, men også som en anden stabil tilstand af en bølge. Der er også hvirvelpar mellem hvirvler i ledere (hvirvelstrømme) og hvirvler i dielektrikumet, de potentielle hvirvler han opdagede. Eksistensen af potentielle hvirvler i dielektrikumet resulterer i meget komplekse aktive systemer i enheder, der også interagerer over længere afstande end tidligere antaget. Hvis et kredsløb har en lav hvirvelstrømstruktur, lyder det bedre.

"Overgangen fra en bølge til en hvirvel og fra en hvirvel til en bølge er tabsfri. Både bølger og hvirvler er da stabile tilstande!"

Overgangen fra en bølge til en hvirvel og fra en hvirvel til en bølge sker gennem en feltforstyrrelse. Dette kan være en magnetisk eller elektrisk, men også en dielektrisk forstyrrelse (ændringer i mediet). Overgangen er tabsfri. Det betyder, at hvirvelen bærer energi. Vores E-feltmålinger viser også opløsningen af pontialhvirvler, da feltstyrken er faldet markant efter behandlingen. Her er hvirvelen blevet til en bølge og har "ført væk" den energi, der tidligere havde dannet et hot spot.

"Bølger kan hvirvle rundt om en markforstyrrelse."

For Meyl er forekomsten af hvirvler en naturlov. Hvirvelstrømme kan findes i rummet (vakuum), i gasser, væsker og også i faste stoffer (hvirvelstrømme). Men Meyl ser også elementarpartiklerne som hvirvler – som elementarhvirvler. Tag for eksempel lysbølgen, der hvirvler for at danne den elementære hvirvel (partikel) foton. Dette sker på grund af en feltfejl! Dette fysiske fænomen er kendt som lysets dualitet. Her er lys ikke en bølge eller en partikel, men en bølge og en hvirvel, som kan smelte sammen i hinanden uden tab. Forsøgsopstillingen (feltforstyrrelse) bestemmer, om lys optræder som en bølge eller som en partikel. Det svarer til elektronen, som bliver til en bølge, når man tunnelerer og bliver til en bølge igen efter at have forladt potentialbarrieren. Klassisk fysik har ingen forklaring her. Kvantefysikken med sit anderledes synspunkt taler her om bølgefunktionen for frie partikler. Meyls hvirvelfysik betragter disse effekter som naturlige tilstande af en bølge.

Det samme princip, som Meyl anvender for elementarpartikler og deres dualitet - bølge / hvirvel - ser han også i elektromagnetiske bølger, der ruller op til en potentiel hvirvel på grund af feltforstyrrelser. Potentielle hvirvler kan ikke kun opstå i nærheden af antenner og ledere, men også generelt ved mediegrænser, hvis forholdene ændrer sig for bølgen. Det kan være magnetiske felter eller elektriske felter, men også materialer, der har en anden permeabilitet eller permittivitet end det tidligere medium. Det største problem i vores miljø og i apparater er den brat skiftende permittivitet I apparater er det printpladerne samt huset og i miljøet alle rummets grænseflader og her i særdeleshed gulvvarme (vand) og glasruder med deres 6-8 gange højere pemitivitet over for luft. Ud over feltkilderne og senderne er vores hovedfokus på rumlig interferens på disse punkter af feltinterferensen. Men selv med kabler er den anvendte isolering mediet, der skaber den potentielle hvirvel i forbindelse med luften. Som enhver udvikler ved, har hi-fi det ideelle isoleringsmateriale - luft. Der er ingen potentiel hvirveldannelse her! Hvis man sammenligner kablers lydresultater med isoleringens relative permittivitet til luft, vil man opdage, at Meyls teori også stemmer overens med "musikalsk virkelighed" her!

Dannelsen af hvirvler gennem en feltforstyrrelse er også et af problemerne i den videnskabelige forskning i de biologiske virkninger af elektrosmog. Forsøgsopstillingen afgør, om der skabes hvirvler og dermed om elektrosmog overhovedet har nogen biologisk effekt.

"Potentielle hvirvler trækker sig sammen og rasler og bliver dermed biologisk relevante."

Ifølge Meyl har de potentielle hvirvler den egenskab, at de trækker sig sammen. I stiger repræsenterer de modhvirvelen til den nuværende hvirvel, som har den egenskab at udvide sig. Denne sammentrækning fører til en frekvenstransformation og genererer en støj, hvis frekvenser rammer biologiske systemer i deres kommunikationsbølgelængde og dermed er biologisk relevante. Uden denne frekvenstransformation via den potentielle hvirvel er der ingen biologisk/musikalsk effekt! Nerveledningen kan ikke forstyrres. Hvis der genereres rene tværgående bølger under eksperimenter, og der ikke er turbulens, har vi ingen effekt. Dette kan også bestemmes i HiFi med perfekt matchende kabel/stik-kombinationer, hvis bølgemodstandene matcher og dermed hvirvelstrømme og stående bølger reduceres. Uden et signalskifte lyder musikken ganske enkelt mere detaljeret og rumlig. Vi har udført en lang række eksperimenter, der bekræfter denne antagelse.

Billedet nedenfor viser overførslen af nerveimpulser som en potentiel hvirvel ifølge Meyls teori. Forstyrrelse er kun mulig med bølgelængden af de snørede ringe. Denne frekvens rammes også af støjen fra den potentielle hvirvel, og dette skaber en biologisk relevans. Grafikken nedenfor stammer fra "Scalar waves in medicine" af Prof. Dr.-Ing. Konstantin Meyl.