I hans seneste i HiFi Today offentliggjort interview Frank Wacker taler med den uddannede messinginstrumentmager (Federal Award), kvalificeret musiker og hi-fi-forhandler Thomas Krüger om musikalsk opfattelse. Han viser en vej til følelsesmæssig musiklytning, som er lukket for de fleste musikinteresserede hi-fi-lyttere på grund af en hovedrelateret tilgang. Han viser også, at moderne lyddræbere som smarte elmålere kan neutraliseres med Vortex HiFi-interferensundertrykkelsesteknologi. Som forventet vil den nye Vortex HiFi Iraser4 Sigma naturligvis også blive diskuteret. Samtidig arbejdede Frank Wacker på en Iraser4-test.

af Frank Wacker

"Det handler om musikkens liv og død" 

Et interview med hi-fi-forhandleren, instrumentmageren og musikeren Thomas Krüger 

Det andet Hi-Fi Studio blev grundlagt i 1989 af Thomas Krüger i Karben, lidt uden for Frankfurt. Selv begyndte han sin musikalske karriere med en læreplads som messinginstrumentmager, som han afsluttede i 1975 med en national pris. Det blev hurtigt klart for ham, at det ikke kunne være det eneste mål at bygge instrumenterne. 

Så han lærte at spille trompet som autodidakt i den sene alder af 20 år. Efter blot to år bestod han optagelsesprøven på Musikhochschule i Frankfurt. Der studerede han klassisk orkestertrompet indtil 1989. 

Allerede i studietiden spillede han musik som freelancer i bigbandet i den hessiske radio og dyrkede sin kærlighed til jazz. Mange andre engagementer fulgte senere, såsom en europæisk teaterturné med Robert Wilson, koncerter med Chaka Khan eller Celia Cruz, engagementer på Pforzheim Theatre ... 

Frank Wacker (HIFI I DAG): Hr. Krüger, hvorfor åbner nyuddannede musikere og instrumentmagere et hi-fi-studie? 

Thomas Krüger (The Other Hifi Studio): 

I XNUMX'erne stod hi-fi-anlæg højt på folks ønskeliste. Min far købte den første, da jeg var seks: KEF-bokse, rørforstærkere og pladespillere. Mens mine forældre lyttede til musik, lyttede jeg med. 

Sådan fik jeg en forbindelse til musik i god afspilningskvalitet i en ung alder - også selvom vi var kulturfilister og der var meget marchmusik (griner – bemærk 

redaktørerne). Jeg kunne også godt lide at synge og ville gerne spille et instrument – ​​men det blev ikke opmuntret. 

Fordi far ikke lod mig få adgang til enhederne, drømte jeg om mit eget system. I en alder af 15 var tiden endelig kommet: Det tyske Hifi-instituts Hifi-årbog, udgivet af Karl Breh, fungerede som en guide for mig, fordi den listede alle de enheder og højttalere, der er tilgængelige i hele verden, med deres tekniske data. Jeg kiggede nøje på billederne, sammenlignede og valgte de enheder og højttalere med de bedste værdier. 

Men da jeg hørte musik med dem for første gang, tænkte jeg: hvad fanden er det her – jeg kunne ikke holde den dårlige lyd ud i mere end to uger og solgte alt. Når jeg ser tilbage, var det min første lektion. 

Frank Wacker: Det siger…?
Thomas Krueger: Alene de tekniske data siger intet om god lyd. Frank Wacker: Hvornår blev det sjovt at lytte til musik? 

Thomas Krueger: Jeg prøvede andre enheder, solgte dem igen og opdagede med tiden regelmæssigheder - også gennem en hi-fi-forhandler, der havde en idé om emnet. 

Jeg kom også i kontakt med virkelig dyre systemer – men jeg blev sjældent begejstret for dem. En af de vigtigste opdagelser var, at det ikke er højttaleren, der er det vigtigste led i kæden, men kildens signalkvalitet: Det, der er tabt i begyndelsen, kan ikke genfindes senere. 

Højttaleren spiller selvfølgelig en stor rolle, men de bedste højttalere i verden er ubrugelige, hvis kilden og forstærkeren ikke giver et tilsvarende godt signal. Først ville jeg aldrig have gættet, at hver pladespiller, tonearm og patron lød anderledes. Enhver, der ikke hører det, er døv. 

Frank Wacker: Men du var ikke musiker på det tidspunkt? 

Thomas Krueger: Okay, men jo mere musik jeg lyttede til, jo mere ville jeg også være musiker. Så jeg lærte instrumentfremstilling, studerede musik og lærte mig selv at spille trompet. Dette gjorde mig i stand til at arbejde som musiker under mine studier. 

Frank Wacker: Men emnet hi-fi slap dig ikke...
Thomas Krueger: Nej, nogle ting i musikbranchen kostede mig for mange kræfter – og så modnedes tanken om, at med en hi-fi-butik kunne andre også få glæde af min hi-fi-erfaring og mit flair for musik. Begge hænger sammen – selvom mange musikere ikke har systemer af høj kvalitet. 

Frank Wacker: Det er rigtigt – jeg kender musikere, der brød ud i gråd med mig, fordi de aldrig havde hørt musik så rørende og ægte gennem et system. 

Thomas Krueger: Dette fænomen efterlader mig målløs – det samme gør det faktum, at så få kvinder er begejstrede for hi-fi. Selvom det at lytte til musik handler om følelser, og kvinder er den mere følelsesladede del af befolkningen. Faktisk burde de løbe ind i os. 

Frank Wacker: Hvad forhindrer kvinder i at gøre dette? 

Thomas Krueger: De taler om teknisk lort – og mange kvinder føler sig ikke kompetente nok. Hifi-entusiaster taler for meget om materialet og ikke nok om musikken. Det giver kvinder en følelse af, at de ikke aner noget om emnet – selvom de ofte opfatter musik meget mere intenst. 

Frank Wacker: Teknologifanen i mig gør modstand, men det er sjovt at tale om teknologi. 

Thomas Krueger: Det kan være tilfældet for dig, men musik handler om en spirituel oplevelse, om intensiteten af ​​udtrykket. Teknologi er kun et middel til et mål. 

Frank Wacker: Så hvorfor taler vi så meget om teknologi? 

Thomas Krueger: Så snart det kommer til tekniske aspekter, går vi til et intellektuelt faktuelt niveau. På mændene føler sig trygge og kan begrunde deres beslutninger klart og logisk. Derfor ønsker de at blive overbevist med objektive målekriterier for, hvorfor du skal købe denne enhed og ikke den. Med voldsomme konsekvenser: Manden virker glad, men sjælen tørster. 

Frank Wacker: Nu skal du forklare det mere detaljeret.

Thomas Krueger: Intellektet er den forkerte inputkanal for beslutninger, der involverer følelser og følelsesmæssige oplevelser, som med musik – det har endda en tendens til at forstyrre vores følelsesmæssige opfattelse. Vi vil faktisk gerne gribes af boldene - kun for det skulle vi slippe tøjlerne. At engagere sig i musikken og give sig helt hen til den er grundkravet, at det rører os dybt. 

Frank Wacker: Det synes jeg er en meget spændende tilgang, som jeg vil fortsætte med at tænke over. Men jeg må tilbage til teknologien igen, eller til hi-fi tilbehør. Vi hos HIFI-TODAY synes, at et system kun spiller så godt med det rigtige tilbehør, at musikken kan røre os dybt. Hvordan har du det med denne udtalelse? 

Thomas Krueger: Jeg er helt enig - ellers ville jeg ikke sælge den (griner). Du kan normalt høre forskellene tydeligt. For nogle kan det virke som små ændringer, men disse små ting er ofte de vigtigste ting. Musik handler ikke primært om det store billede - den musikalske tekst - men om »små ting«. 

Hvis for eksempel ti musikere spiller på det samme instrument efter hinanden – som de selvfølgelig kan spille – lyder det så forskelligt, at man måske bander sten og knogler på, at det aldrig kunne have været det samme instrument. 

Men det var det, fordi hver enkelt spillers personlighed og fysik er så unik, at den bryder ny jord i lyden. Da jeg studerede, kunne jeg navngive hver eneste trompetist bag den lukkede dør, fordi alle har deres egen lyd – som et fingeraftryk. 

Frank Wacker: Hvordan opstår disse tonale forskelle? 

Thomas Krueger: Dette har at gøre med den spektrale fordeling af overtonerne. Der er ingen toner på akustiske instrumenter (Sinus), men kun lyde. En lyd består af dens grundfrekvens og de lige multipla af dens grundfrekvens: 100 Hertz gange 2, gange 3, gange 4 ... gange 10 osv. dvs. 100, 200, 300, 400 ... 1000 Hertz osv. 

Hver fordobling af frekvensen svarer altid til en oktav, dvs. den samme tone kun 8 toner højere. Så hvis 100 Hz var C, så ville 200, 400 og 800 Hz også være C. 

Fra niende overtone bliver serien så snæver, at vi kun har med sekunder at gøre, altså den største dissonans (Discord), som vi beskæftiger os med i musikken. Et praktisk eksempel gør dette hørbart: Hvis du lægger din underarm på de hvide tangenter på et klaver og trykker kraftigt på ... 

Frank Wacker: Vent et øjeblik – det vil jeg prøve på min kones klaver. Jeg er tilbage - det lyder forfærdeligt. 

Thomas Krueger: Præcis, fordi hver af lydene havde samme lydstyrke. Spiller man derimod kun én toneart, skabes et næsten tilsvarende bredt frekvensspektrum, men overtonerne er så stille, at man ikke længere opfatter det som en dissonans, men kun som en lille krydderi- eller farvenuance. Derfor lyder det fint. Dette beskriver også en naturlov. 

Disse spektrale farvenuancer er forskellige for hver musiker. Når han spiller, arbejder han med lyden, som en billedhugger arbejder med sit materiale, og hver ændring i volumen fører til yderligere farveændringer på et akustisk instrument - det er også en naturlov. På denne måde bliver hver tone et levende væsen. 

På vinduesruden i min butik står der et smukt ordsprog af en ukrainsk pianist, som 100 procent opsummerer, hvad musikken – og livet – handler om: »Man kan lyve med ord, men ikke med lyde«. Med andre ord, ord er for intellektet, og du kan blive løjet for alt, men når nogen begynder at spille og lader bukserne falde, ved du ret hurtigt, om de har noget at sige, eller om de er en sladder, der bare snor noter sammen. Der er intet bedrag der. 

Et hi-fi-anlæg, der ikke tydeligt kan vise dette, er kun delvist egnet til at lytte til musik, musik handler jo om liv eller død. En ny medarbejder mente, at de havde godt udstyr og højttalere – de var i hvert fald dyre nok. 

Han tog min billigste rørforstærker og bragte den tilbage næste dag og sagde, at det ikke var noget for ham. To måneder senere – efter en vis indlæringskurve og køb af en rigtig god højttaler fra Living Voice – prøvede han rørforstærkeren igen. 

Og holdt det med følgende grund: »Indtil nu kunne jeg forstå hvert ord rent akustisk, men nu fornemmer jeg følelsen af ​​tristhed eller glæde i hvert ord. Teksten får en helt anden betydning, et helt andet udtryk.« Efter 20 års beskæftigelse med hi-fi begyndte han at forstå, hvad det handler om: Udtrykket begynder, hvor sproget slutter for længe siden. 

Frank Wacker: Hr. Krüger, tak for denne forklaring. Tilbage til tilbehør igen. Har du yndlingsprodukter? 

Thomas Krueger: Ja, inklusive produkterne fra VORTEX-HIFI. Miljøforstyrrelser er nu stigende så massivt, at lyden falder uden for de relevante interferensdæmpende produkter. For nylig har to af mine kunder fået nye fjernaflæsende elmålere. Efter installationen rapporterede begge, at systemet lød værre og spurgte, hvad der kunne gøres ved det. 

Med produkterne fra VORTEX-HIFI kunne jeg tage modforanstaltninger og kunderne er glade for at høre musik igen. Også jorden optimizer (eliminerer jordinterferens og muliggør ækvipotentialbinding mellem enheder) inspirerer mig, fordi det kraftfuldt fremmer lyden med hensyn til udtryksevne og intensitet. Dette får musikken til at røre dig meget mere. Det er absolut nødvendigt – jeg sælger ikke noget system fra 3.000 euro uden en Groundoptimizer. 

Hvis det er muligt, laver jeg ændringer i systemet under en demonstration, uden at nogen bemærker det. Det er selvfølgelig ikke muligt med net- eller højttalerkabler, men hvis jeg trækker jordoptimereren ud eller tager en VORTEX runde/pyramide ud af systemet og så spiller det samme igen, så hører kunden ret ofte en ændring. Så er voodoo-anklagen af ​​bordet – især da resultatet kan gengives ved at tilslutte og frakoble jordoptimereren. 

Hvis der ikke er noget svar, spørger jeg, om noget er ændret? Lytteren er ofte enig, men kan ikke beskrive det præcist. Men det behøver han ikke, for vi er allerede tilbage på det tidligere beskrevne intellektuelle faktuelle niveau, hvilket er forkert for den musikalske oplevelse. 

Grundlæggende designer jeg demonstrationer sådan, at man oplever noget og forstår inderst inde, hvad det handler om. Der er dog et par snublesten: Hvis jeg ændrer noget, og kunden bemærker, men ikke hører noget, kan det være pinligt for ham. Det stresser ham. Normalt prøver han meget hårdt og fokuserer sig selv. Men hvad egentlig? Enhver, der henleder deres opmærksomhed på et bestemt punkt, opfatter alt uden for dette center mindre godt eller slet ikke. 

Som oplægsholder kunne man heraf slutte, at der sidder en anden perceptuelt svækket foran én – selvom alt er klart indenfor tre takter. Derved glemmer man sin egen veltrænede hjerne og den opfattelse, der er blevet trænet gennem årene. 

Frank Wacker: Har du et tip til, hvordan du opnår den rigtige opfattelse? 

Thomas Krueger: Den indre holdning, når man lytter til musik, bør være som en mediterende buddhists: han er lysvågen, men ikke fokuseret. Han dømmer ikke, bliver ikke fanget af tanker og lever i ordets bedste betydning her og nu. Når du lytter til musik som denne, bemærker du pludselig detaljer, som du aldrig har lagt mærke til før. Dette giver musikken mulighed for at udfolde sin fulde udtrykskraft – hvilket føles rigtig godt. 

Ligesom Norbert Maurer (chef og bagmand bag VORTEX-HIFI) Jeg ved ikke. Jeg mangler den tekniske kompetence i dette segment. Men man kan tydeligt høre, hvordan lyden stiger. Og det er det, det hele handler om, ikke teknologien. Intet taler naturligvis imod, at lytteoplevelser kan underbygges med tekniske testmetoder. Men ikke enhver lydforbedringer kan forklares så let – det er sagen alt for kompleks til. I slutningen af ​​dagen ønsker vi alle at høre musik, der er så god, at den rører os følelsesmæssigt og fejer os væk. Så længe dette lykkes, spiller teknologien en underordnet rolle. 

Som musiker havde jeg i øvrigt lignende oplevelser: Dårlige lærere fodrer deres elevers hjerner med hundredvis af forklaringer og instruktioner om, hvad de skal gøre, hvor og hvordan. Jeg fik mine elever til at spille en node. Dens kvalitet afslørede for mig alt, hvad der gik galt. Du kan kun spille en tone optimalt, hvis alle muskler arbejder optimalt sammen – og det skaber en helt specifik kropsfølelse. 

Det skal eleven opleve – igen og igen. I stedet for instruktioner – som er helt korrekte ifølge lærebogen – var jeg optaget af denne fysiske oplevelse. Først efter at en trompetist havde udviklet denne fysiske følelse, greb hans spil mig. Og først da var det umagen værd at lære ham yderligere tekniske finesser. Når sådan en spillede Lille Lille, talte det mere end den berømte Jolivet-koncert fremført af en mindre dygtig trompetist. 

Det er præcis, hvad hi-fi handler om – og med Vortex-produkter kan du opleve musikkens uendelige kraft. Selv toptunge lyttere kan blive overbevist, når de hører de forskelle, der kan gengives igen og igen. Et åbent sind er vigtigt – hvis du ikke vil opfatte noget, hører du heller ikke noget. 

Frank Wacker: Du tester i øjeblikket den nye VORTEX-HIFI Iraser 4. Hvad er dine erfaringer? 

Thomas Krueger: Jeg brugte den først på pladespillere - med de typiske, tydeligt hørbare fremskridt, som VORTEX-produkterne frembringer: større intensitet, mere klangfarve, plasticitet og luftighed. 

Da jeg så swabbede kablerne, skete der noget lignende og tilføjede den effekt, der blev opnået med pladespilleren. Det var utroligt: ​​at høre, behandle kabler, høre igen – og forbløffes. Iraser 4 er et af de produkter, der efterlader mig målløs på grund af den enormt stærke effekt. Også fordi det kan bruges på så mange måder - det gør det til det ultimative lydværktøj: 

Hvert enkelt trin giver allerede betydelige lydgevinster, men generelt er det fantastisk. Jeg forstår ikke rigtig, hvad der sker der – men det handler også om musik, ikke om teknologi. Jeg vil gerne høre musik så godt, at det får tårer i øjnene, og folk derhjemme har præcis den samme oplevelse. VORTEX-HIFI leverer præcis de rigtige produkter til dette. Og den nye Iraser 4 er helt i top. 

Frank Wacker: Hr. Krüger, mange tak for interviewet og de mange spændende tanker og tilgange, som jeg er sikker på vil fortsætte med at optage mig.

Download (PDF, 579KB)